• Gæste Talker

Mit skridt væk fra lærerjobbet og mod det uendelige univers

Læs en virkelig inspirerende rejse for denne uges gæster Talker, Patricia Jiménez. Hun fortæller i denne Talk helt ærligt og uden filter, hvordan hun forestillede sig ét men blev til noget andet. Vi bliver lukket helt ind i begyndelsen på hvordan hun langsomt har opbygget hele grundlaget for den forretning hun nu er i gang med at skabe og om de valg man er nødt til at træffe, når man går fra lønmodtager til selvstændig.


Patricia Jiménez, Forfatter og terapeut stud. @patricia.terapi





Jeg blev lærer fordi, jeg gerne ville give nogle børn det, jeg ikke selv fik. Da jeg startede på lærerstudiet, havde jeg en længere jobrejse bag mig. Som 18-årig havde jeg haft egen virksomhed, et website der formidlede tabuer i nuancerede artikler. Det kunne desværre ikke stå selv, så jeg blev reporter, arbejdede i butik, blev butikschef og i 2018 udgav jeg min første bog. En bog der i virkeligheden var hele grundlaget for, at jeg ville være lærer og som kom længe efter, jeg havde stoppet min virksomhed og shoppet rundt i jobland.


Har egentlig altid haft det okay med at have en arbejdsgiver. Det, der er udfordrende for mig, er at have en specifik ramme, som jeg skal passe ind i, hvis jeg ikke kan se en mening med den ramme. Det er netop, hvad folkeskolen er - en ramme du skal passe ind i. Midlertidig var jeg gået fra et rigtig usundt parforhold og var begyndt at date. Det skrev jeg en bog om: #DateMigNu som udkom i 2020. Jeg havde oprettet en Instagram centreret om bøger, jeg læste, som jeg så anmeldte, mens jeg så skrev på mine egne. Og pludselig begyndte universet at ændre sig for mig. Det blev pludselig vigtigt for mig at kæmpe for kvinders ret til at stå ved deres seksualitet og tage ansvaret hjem til sig selv. Sideløbende gik jeg i terapi for at bearbejde min hårde barndom og de vilkår, den havde givet mig. Og jeg datede en masse. Både research til mine bøger, men også for at blive klogere på relationer, mig selv og verden om mig. Det var sjovt, jeg følte mig levende og jeg lærte helt vanvittig meget. En aften lå jeg i armene på en yngre mand. Vi havde haft en dejlig date, og jeg spurgte ham, hvad han drømte om. Han talte som et vandfald om alle sine drømme, alt det han skulle i sit liv. Alt det han ville, om det var realistisk eller ej. Og pludselig, der på min grå sofa i Glostrup, kom jeg i tanke om min egen urealistiske drøm. En drøm der kom længe før lærerjobbet.


“I skal skrive det op på tavlen, som I gerne vil være, når I bliver voksne. Husk, det skal være på tysk’. Vores milde ældre tysklærer veg væk fra tavlen og ventede på, at den første elev ville rejse sig og skrive. Jeg sad længe og tænkte, mens jeg kiggede ned på papiret og op på tavlen. Den ene akademiske drøm efter den anden blev skrevet, og pludselig slog det mig, for jeg ville nemlig ikke længere være psykolog, som jeg ellers havde haft en plan om. Nej, jeg ville noget andet. Jeg rejste mig med Knuds blik nysgerrigt i nakken, tog et stykke kridt og skrev: ‘SEXOLOG’. Knud stoppede mig, da jeg var på vej ned til min plads. ‘Ja, det er meget fint Patricia, men hvis du lige kan komme på noget, man rent faktisk kan blive…’

Frederik, som fyren hvis arme jeg lå i, hed, talte fortsat. Men mindet om at jeg faktisk gerne ville være sexolog, var pludselig vækket til live igen. Knud havde ikke haft ret. Jeg kunne godt blive sexolog, hvis jeg ville. Og jeg kunne gøre det helt selv, hvis jeg ville. Det var mit ansvar at blive præcis det i det her liv, som jeg ønskede at blive. Sexologdrømmen lagde sig længere op i min bevidsthed, og jeg vidste, at det skulle jeg gøre, men først skulle jeg være lærer.


Jeg udgav tredje bog: #Snart30 i 2021. Den anden bog i serien om Freja og hendes datingliv. Min Instagram-profil voksede. Nu var det ikke bare boginteresserede, men også kvinder der synes det her med dating var sjovt og spændende. #Snart30 bogen kom ud et år efter, jeg var blevet lærer og landet et ret fint job i Dragør. Et job, jeg var glad for, men som ikke var fyldestgørende for hele min drøm, da dét at være noget for nogen, som ingen havde været for mig, jo var en lille del af hele det menneske, jeg er. Og som dug fra en skyklar himmel, mens min Instagram stille og roligt voksede og jeg gav datingtips ud til højre og venstre, dukkede en uddannelse op. En uddannelse som jeg havde en mavefornemmelse om, at jeg skulle tage. Så jeg meldte mig til, fortalte mit arbejde at de skulle undvære mig én fredag i måneden, og at jeg skulle have flere kompetencer, de også kunne gøre brug af. Mens jeg studerede og arbejdede fyldte min drøm mere og mere. Instagram var et kæmpe arbejde og følgertallet steg. Kvinder der havde brug for nogen at spejle sig i, kvinder der synes det med dating var svært, men også havde brug for et sted, hvor de kunne grine lidt ad det hele. Hvor det ikke blev taget som en falliterklæring, at de var single. Det fandt de på min side. Et sted, hvor de også kunne se indad og ændre den måde, de datede på.


Da vi i sommeren 2022 måtte tage øve-klienter, lagde jeg det op på min story. Jeg blev overrasket over, hvor mange der var interesseret, og inden sommerferien var ovre, havde jeg 10 betalende klienter. Pludselig var lærerjobbet blevet en hæmsko. Et sted der tog min tid fra alt det, jeg ville skabe.

Jeg havde bygget og samlet min klasse de sidste to år. En pige sagde til mig i billedkunst: ‘Du har seriøst gjort vores liv bedre.’ Og da indså jeg, nå ja med lidt sparring fra mine medstuderende, at jeg havde fuldført min mission. Jeg havde givet nogle børn det, jeg ikke selv havde fået. Samtidig havde jeg også helet min egen tid i folkeskolen. En gevinst jeg ikke var klar over, at jeg skulle have, men som jeg er så glad for, jeg gav mig selv. Min klasse var blevet samlet. Unge, fornuftige (for det meste) teenagere, som keerede om hinanden. Som turde vise, hvem de var. Som havde fået tilliden tilbage til voksne. Og nu skulle jeg videre. Jeg havde bygget et fundament på Instagram, et koncept og et univers, som nu sikrede mig frihed til at skabe endnu mere. Det var et arbejde, jeg havde lagt i min fremtid.



Første gang jeg havde et par inde i mit samtalerum, var jeg meget nervøs og ramt af impostersyndrom. Men sessionen gik virkelig godt, og jeg brugte det, jeg er god til: min fornemmelse for andre mennesker og tilliden til mig selv om, at jeg godt må sige det højt. Det var fantastisk smukt at blive lukket ind i andres inderste på den måde. Da de gik ud fra lokalet, kneb jeg en lille tårer. Af stolthed, af mening, ydmyghed og et højere formål. Jeg følte mig hjemme og jeg vidste, at jeg skulle sige mit lærerjob op. Også selvom jeg ikke på det tidspunkt, tjente nok med mine klienter. Men jeg havde brug for tiden og fokusset til at skabe, og den ramme gav folkeskolen mig ikke.


Oktober 2022 tog jeg mit skridt væk fra lærerjobbet og mod det utal af muligheder, hvor jeg kan bruge mine kompetencer rigtigt. Hvor jeg kan udfolde min kreativitet på Instagram og skabe et endnu større og vildere imperium for singler og par. Jeg er på supplerende dagpenge, men til gengæld skaber jeg noget hver dag, som jeg synes jeg fedt, sjovt og stort. Noget, der gør en forskel, som terapien og den unge mand Frederik, helt ubevidst, gav mig. Jeg arbejder for min egen fremtid, ikke nogle andres. Og jo, jeg savner mine unger og jeg tænker på dem hver dag. Men var jeg blevet i det job, havde jeg fået stress, og så skulle vores veje skilles alligevel.


Du kan mærke, når skridtet er rigtigt, selvom det føles som om, du står på en klippe mod en afgrund og håber, at det går. Men det skal nok gå, hvis du tror på det. Ha' folk om dig, som støtter dig og du har gjort benarbejdet. For den der bærer viljen, skaber sit eget imperium der, hvor det giver mening.


Kunne du tænke dig at se mere til Patricia, så kan du følge hende på Instagram her :)