Startup Talks
Startup Talks - et nyt iværksætter inspirations univers
Så kan vi endelig slå dørene op for Startup Talks, som er stedet hvor du finder ægte inspiration fra dem som bedst kan sætte sig ind i din situation - det er nemlig inspiration fra iværksættere til iværksættere.
Du bliver en del af iværksætteriet og får en bred indsigt i hvordan iværksætterlivet er, hvilke udfordringer andre iværksættere sidder med lige nu, som kan inspirere og motivere dig til at komme igennem det, som du bøvler mest med i din virksomhed. Samtidig får du en masse idéer, som kan tænde din drøm og hjælpe dig med at føre den ud i livet.
Vi har samlet det hele under ét tag, så du finder din iværksætter inspiration ét og samme sted - Velkommen til Startup Talks.

Startup Talks er et inspirations univers, hvor du kan gå på opdagelse i alverdens inspiration fra iværksættere og selvstændige som står, og har stået, med helt samme udfordringer som dig selv! For vi er ikke alene i båden, der er mange derude som oplever de samme udfordringer, den samme modgang og de samme søvnløse nætter som dig - indtil videre har vi bare kun hørt om alle succeshistorierne og de dyre biler - som enhver iværksætter jo har - eller?
På Startup Talks kan du få nye idéer til din næste virksomhed, få inspiration og redskaber til hvordan du håndterer forskellige udfordringer på din iværksætterrejse, læse og høre om andres iværksætter oplevelser, få inspiration til at komme i gang som iværksætter og ikke mindst - tænde din drøm og føre den ud i livet.
Vores inspirations univers er både for dig som selv er iværksætter og selvstændig, dig som overvejer at starte din egen virksomhed og selvfølgelig også for dig, som bare synes at den her verden er utrolig interessant og finder inspiration fra andre inspirerende mennesker.
Inspirationen her på Startup Talks findes både sort på hvidt og som lidt lækkert for ørerne. TALKS, er når du foretrækker at læse dig igennem inspirationen i ro og mag. PODCASTS derimod er når du er på farten og gerne vil lytte til gode historier og få inspiration igennem hørebøfferne. På den måde kan du hele tiden, ligemeget hvor du er eller hvad du laver, have adgang til din iværksætter inspiration.
Under podcasts kan du se hvad vi anbefaler til alle iværksættere, selvstændige og drømmere!
Startup Talks er en del af Iværksætterdrømme, som er et skaber univers der viser hvordan det præcist er at starte og drive en virksomhed. Hos Iværksætterdrømme vises hele paletten af hvad iværksætterrejsen indebærer, inklusive de store udfordringer, modet, succeserne, presset, de søvnløse nætter og alt det andet - uden at pakke noget ind.
Iværksætterdrømmes vision er, at fortælle og vise et mere rigtigt billede af hvad iværksætteriet egentlig indebærer - da vi tror på at du styrkes endnu mere til rejsen, hvis du er bedre forberedt.
Igennem Iværksætterdrømme har vi givet noget af DNA'en til Startup Talks, så vi sikrer at vi ikke kun viser de store “iværksætter orakler”, men tager det ned på et niveau som vi alle bedre kan relatere til. Vores inspiratorer af iværksættere og selvstændige er ærlige og reelle om hvad de kommer ud for, og fortæller hvordan de har oplevet iværksætterrejsen, som er med til at skabe en mere “down to earth” forbindelse mellem iværksætteren og dig.
Tænd din drøm og få idéer som er værd at føre ud i livet!
Rigtig god inspirations lyst :)