top of page
  • Forfatters billedeGæste Talker

Indret dit netværk

Malin er interiør stylist og indretningskonsulent, hvor hun arbejder med sin passion og hjælper både private og erhverv med forskellige indretningsprojekter. Hun fortæller her, i månedens Talk, hvordan hun blev præsenteret for ét vigtigt budskab af sin underviser under sin bachelor, men uden helt at forstå det ordentligt. Her flere år efter, så giver tingene pludselig meget mere mening...


Malin interiør stylist og indretningskonsulent, bymalin.dk




Da jeg for mange år siden læste en bachelor på universitetet, blev en af mine undervisere ved med at sige ‘Netværk er vigtigt’, og ‘Det er vigtigt at I har et godt netværk’. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var helt med på, hvad han egentlig mente med det.


Da jeg begyndte at arbejde fik jeg en bedre forståelse for betydningen, da et godt netværk blandt andet førte til spændende samarbejder. Men som ansat fik jeg, mere eller mindre bare samarbejdspartnerne serveret på et sølvfad, så snart jeg havde underskrevet ansættelseskontrakten.


Det var faktisk først, da jeg gik selvstændig, jeg for alvor forstod, hvor vigtigt det er med et godt netværk. For første gang stod jeg på helt egne ben og desuden indenfor en helt anden branche end jeg havde arbejdet i tidligere. Jeg var selv ansvarlig for at skaffe kunder og skabe relationer til potentielle samarbejdspartnere. Og det er ikke altid helt nemt - særligt ikke hvis man står helt alene med det. Jeg fik øjnene op for erhvervsnetværk og nu gav min undervisers ord så god mening.


Igennem de erhvervsnetværk som jeg sidder med i, har jeg fået forretning, kontakter til samarbejdspartnere og netværkspartnere som har viden, kompetencer og erfaring fra vildt forskellige brancher. Det betyder, at jeg altid har en eller flere, som jeg kan spørge til råds - til gavn for både for mig selv, men også for mine kunder. Det betyder også, at jeg aldrig er helt alene i min virksomhed fordi jeg har netværkspartnere, som jeg mødes med regelmæssigt og som støtter mig på min iværksætterrejse. At investere i erhvervsnetværk har været og er en af de bedste ting, som jeg har gjort for min virksomhed og mig selv som soloselvstændig.


Kunne du tænke dig at se mere til Malin og hendes projekter, så kan du følge hende på Instagram her :)

bottom of page